Pædagogik

Autismeviden

Kollegiet Vestergades pædagogiske grundlag bygger på en solid autismeviden. Derfor er der altid et fokus på autismen i arbejdet med den enkelte. Dette kan fx være med hensyn til det sociale eller det kommunikative. Når man bor på kollegiet vil der altid blive arbejdet med beboerens selvforståelse, med fokus på at udvikle strategier der understøtter en øget selvstændighed. Arbejdet med selvforståelse (og generel personlig udvikling) foregår på flere niveauer: Det kan være gennem individuelle strukturerede psykoedukative forløb, gennem ugesamtaler, gennem deltagelse i det sociale fællesskab der er tilgængelig på kollegiet, såvel som gennem de udbudte aktiviteter.

KRAP

Hvor vores ene fundament ligger i autismeviden, tager vores andet fundament udgangspunkt i KRAP.

KRAP står for ”Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik”, og er en tilgang der fokuserer på at arbejde med menneskers ressourcer og styrker frem for deres problemer og svagheder. De tre elementer i KRAP er:

Kognitiv: Den kognitive del af KRAP pædagogikken handler om at være opmærksom på og arbejde med den måde, mennesker tænker. Det indebærer at udfordre negative tankemønstre og erstatte dem med mere konstruktive og positive tanker. Ved at arbejde med kognitioner søger man at ændre adfærd og opnå positive resultater.

Ressourcefokuseret: Dette aspekt af KRAP fokuserer på at identificere og udnytte de ressourcer, en person allerede besidder, samt at styrke og udvikle nye ressourcer. Det handler om at se på en persons styrke, kompetencer og positive egenskaber, og bruge dem som fundament for videre udvikling og læring.

Anerkendende: Den anerkendende tilgang i KRAP indebærer at skabe et miljø præget af anerkendelse, værdsættelse og respekt. Det handler om at anerkende og bekræfte en persons værdi og betydning, og det bidrager til at skabe tillid og tryghed, hvilket igen fremmer læring og udvikling.

Endvidere er der i KRAP mange visuelle stilladser der er som skræddersyet til målgruppen.

Inddragelse

Den pædagogiske praksis tager afsæt i at inddrage beboeren. Det er beboeren der er hovedpersonen i sit eget liv, og det forventes derfor at beboeren er en aktiv medspiller og medskaber i den periode man bor på kollegiet. Inddragelsen og medbestemmelsen sikrer, at beboeren øver sig  i at tage ansvar for egne valg samt handlinger, og understøtter derved vejen mod en mere selvstændig voksentilværelse. Det er afgørende at beboeren altid har indsigt i, forståelse og ejerskab for hvad formålet med opholdet er.

Kontaktpædagog

Alle beboere har en fast kontaktpædagog, som så vidt det er muligt, allerede er med til afklaringsmødet inden indskrivningen. Beboer og kontaktpædagog har ugentlige samtaler og kontaktpædagogen er tovholder, i forhold til de indsatsmål der bliver opstillet. Kontaktpædagogen er ligeledes den primære tovholder i forhold til samarbejde med forældre, skole og andre samarbejdspartnere.

Den pædagogiske indsats

Omdrejningspunktet for en beboers indsats er de indsatsmål der opstilles i den kommunale indsatsplan. Af denne fremgår det hvilke udviklingsorienterede målsætninger der arbejdes med for den enkelte beboer.