SPS (Specialpædagogisk støtte)

Studerende med en diagnose inden for autismespektret er berettiget til SPS under deres ungdomsuddannelse (det samme gælder de fleste videregående uddannelser).

Udfordringerne for den unge med ASF er ofte yderst komplekse. Derfor anbefales det, at vejlederen der varetager SPS for studerende med en diagnose inden for autismespektret, har et indgående kendskab til autisme dels i forhold til den teoretiske viden om diagnosen og dels i forhold til de konkrete redskaber, der anvendes i forhold til den studerende.

Kollegiet Vestergade er i besiddelse af en mangeårig erfaring og stor kompetence indenfor autismeområdet. Kollegiet Vestergades kompetencecenter har bl.a. varetaget den fulde mentorstøtte på Midtfyns Gymnasiums autismelinje.

Der er flere fordele ved at udlicitere SPS’en for studerende med ASF:

  • Kvalitetssikring

    Hvis Kollegiet Vestergades kompetencecenter varetager opgaven, er uddannelsesinstitutionen sikker på, at indsatsen for den unge med ASF er kompetent og professionel

  • Økonomisk fordel

    Der er penge at spare for uddannelsesinstitutionen, da der ved udlicitering af SPS’en ikke skal bruges de samme økonomiske midler til kurser og uddannelse indenfor autismeområdet som ellers

  • Bedre arbejdsmiljø

    Fordi man ved udliciteringen af SPS’en kvalitetssikrer indsatsen for den studerende med særlige behov, og derved sikrer tiden til kerneopgaven for undervisere og studievejledere

    Kontakt Kollegiet Vestergades kompetencecenter hvis I er interesseret i at indlede et samarbejde, eller blot ønsker en uforpligtende samtale om muligheder for et kommende samarbejde.

Mål og indhold af SPS

Det overordnede mål med SPS er at fastholde den studerende i sin uddannelse.

Støtten vil tage udgangspunkt i den enkelte studerende og dennes behov for støtte. Typisk vil støtten ligge indenfor følgende områder:

  • Struktur og planlægning

    En støtte til at organisere og styre sin egen tid. Det kan fx være via udarbejdelse af en ugeplan, der giver den studerende et overblik over tiden til forberedelse af lektier og større opgave

  • Selvforståelse

    Ved at højne selvforståelsen, vil den studerende kunne få en større indsigt i egne udfordringer og derved udvikle kompenserende strategier

  • Stress reducering

    Mennesker med ASF er generelt stressfølsomme og højsensitive. Der vil i støtten være en særlig fokus på den studerendes aktuelle stressniveau. Der arbejdes endvidere med udvikling af stressreducerende strategier

  • Brobygger til medstuderende, undervisere og studiestedet

    Det opleves ofte, at den studerende med ASF er udfordret i det sociale samspil – både i forhold til medstuderende og i forhold til undervisere. Derfor vil der i vejledningen være fokus på kommunikation, på ”spillereglerne” på uddannelsesstedet og på opbygning og vedligeholdelse af det sociale netværk

    Støtten vil altid varetages på uddannelsesinstitutionen – der skal derfor aftales et lokale, der kan bruges, når støtten varetages.

  • Handleplan

    Ved opstart af et SPS-forløb, vil Kollegiet Vestergade udarbejde en handleplan. Ved udarbejdelsen vil den unge og dennes studievejleder og lærerteam blive involveret.

    Af handleplanen vil følgende tydeligt fremgå:

    • Antal støttetimer pr. uge
    • Hvilke mål der arbejdes med
    • Metoden for at nå målene
    • En konkret plan for hvornår støtten vil ligge

    Læs mere om de overordnede regler for SPS her: http://spsu.dk/