Selvforståelseskursus
Et struktureret samtaleforløb for mennesker med ASF

Når man har fået en diagnose inden for autismespektret, kan det være vigtigt at kende til forholdet mellem hvad der er normal udvikling, og hvad der er autisme, og hvordan ens personlighed og udvikling er påvirket.

Gennem selvforståelseskurset for deltageren mulighed for at udforske egen personlighedsprofil med henblik på, at blive klogere på de mekanismer, som kan forsage en anderledes måde at forholde til livet på, når man har en autisme.

Deltageren vil gennem en vekselvirkning mellem teoretiske oplæg og samtaler få en mulighed for at få en større indsigt i sig selv, for derved at tilegne nye strategier i livet med et øget selvværd.

Deltageren vil få mulighed for at få en større forståelse af sig selv, sin personlighed og hvilken rolle en diagnose inden for autismespektret har i forhold til det liv man lever og i forhold til det liv man ønsker.

Læs mere om selvforståelseskurset herunder:

  • Målgruppe

    Mennesker med en diagnose inden for autismespektret (ASF).

    Det er nødvendigt at deltageren er relativ velfungerende kognitivt og at deltageren har en vis motivation til at arbejde med sig selv.

  • Forløbet

    Forløbet er individuelt. Et forløb starter altid med en forsamtale. Herefter starter selve forløbet som består af 10 sessioner, hvoraf den sidste er en opfølgende samtale.

    Hyppigheden af sessionerne kan variere, og aftales ved opstarten af forløbet. Typisk aftales der sessioner med 7-14 dages mellemrum.

    Hver session har en varighed på ca. 60 min.

    Kurset består af ca. 50 % oplæg og 50 % samtale.

    Samtalerne foregår på Kollegiet Vestergade i Ringe.

  • Beskrivelse

    Selvforståelseskurset giver deltageren en ny og dybere indsigt i egen personlighed. Med afsæt i oplæg og kognitive samtaler lærer deltageren om sig selv, om hvad autisme er og hvordan autismen kan have indflydelse på ens liv. På baggrund af viden og øvelser, vil deltageren udvikle nye og hensigtsmæssige strategier, der vil virke stressreducerende såvel som øge deltagerens selvværd.

    Følgende emner vil bl.a. indgå (*) :

    – Gennemgang af hjernen: Hvordan fungerer den og hvad sker der når man føler sig stresset?
    – Introduktion til diagnoser inden for autismespektret
    – Stress/sårbarhed: Kortlægning og udvikling af strategier
    – De 5 dopaminfremmere
    – Den kognitive diamant
    – Udvidet sort/hvis tænkning
    – Top down – bottom up
    – Introduktion til KAT skemaer og KRAP skemaer: At arbejde med kognitive processer

    (*) Indholdet kan variere, da der tages udgangspunkt i hvad der vurderes meningsgivende for den enkelte

  • Pris

    2024:

    Et selvforståelseskursus koster kr. 10.200 inkl. materialer